Mit navn er Peter Bertelsen bor i en lille landsby ved Ølgod i Vestjylland sammen med min konen, vi har sammen 2 voksne børn.

Jeg gik ned med stress 1. marts 2019, hvor jeg pludselig ikke kunne klare noget som helst. Kom hurtig til egen læge, som heldigvis (set i bakspejlet) ikke ville give mig medicin, da hun mente at samtale med hende og en psykolog ville være en bedre løsning. Ca. 14 dage efter var jeg ved psykolog første gang.

Her fik jeg en forklaring på hvad stress er og hvorfor man får stress. Jeg fik også udleveret en bog, hvilket kan jeg anbefale dig at læse, hvis du er eller bliver ramt af stress.

Som tiden gik blev jeg mere og mere nysgerrig på, hvad jeg selv var skyld i, hvordan jeg kunne undgå at blive stresset igen.

Psykologen var en kæmpe hjælp i starten, men som tiden gik var det som om at psykologen ikke havde de værktøjer jeg manglede for at komme videre og komme mere ovenpå igen.

Ægteskabet led også gevaldigt under min stress sygemelding, så konen slæbte mig med til parterapi. Det var mit første møde med en terapeut og terapi.

Tredje gang vi kørte til parterapi siger jeg til konen ” det her terapi skal jeg selv prøve, det kan et eller andet som jeg kan bruge til noget.”

Der startede min rejse for alvor.

Det har været en spændende rejse, at få arbejde med sig selv og sine mønstre. Jeg fandt ud af, at jeg selv kunne gøre rigtigt mange ting selv ved at bruge de værktøjer terapeuten fandt sammen med mig.

Alt det gode, der opstod ved det arbejde, ville jeg gerne give videre til andre, som kunne tænke sig at lære sig selv bedre at kende, så i maj 2021 startede jeg på Psykoterapeut uddannelsen.

Jeg blev i februar 2025 færdiguddannet psykoterapeut.

I forbindelse med min uddannelse og nu egen selvstændig klinik har jeg haft klienter siden maj 2023. Der kan jeg arbejde sammen med klienten i et nærværende, åbent, nænsomt og fordomsfrit rum.

Jeg modtager selv løbende supervision og har selvfølgelig tavshedspligt.

Er medlem af Dansk psykoterapeutforening